Menneskehavn

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

John Ajvide Lindqvist: Menneskehavn

Oversat af Jesper Klint Kistorp

Forum 2010

464 sider

Pris 300 kr.

 

John Ajvide Lindkvist har tidligere udgivet to romaner på dansk, og de er blevet mere end godt modtaget af anmelderne. Nu foreligger så Menneskehavn, som forlaget siger er en skrækroman. Det er en roman der ligger tæt op ad Stephen King, og der er da også skræk og fantasy i den, men der er også meget mere.

Vi er på en af de yderste skærgårdsøer på den svenske vestkyst. Anders, hans kone Cecilia og deres seksårige barn Maja står og kikker ud på det isbelagte hav. Maja kan se noget på isen, og mens forældrene kikker væk , forsvinder Maja sporløst. Dette får familien til at gå i opløsning, skilsmisse og druk følger. Efter nogle år vender Anders tilbage til øen for igen at lede efter Maja. Vi får beskrevet livet på denne isolerede ø, og vi får forholdet til havet som noget der giver, men så sandelig også tager. Det er en roman om den grænseløse kærlighed til et barn, om den modne kærlighed og om livet på øen. Den er næsten ikke til at lægge fra sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *