Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Thomas Aagaard Skovmand: Mågejægeren
Byens forlag 2012
197 sider
Pris 249 kr.
En mågejæger i denne sammenhæng er en person, der kører
rundt i bil på Kastrup lufthavn og skyder måger ned og prøver på anden vis at
skræmme dem væk af hensyn til flytrafikken. Det gør vores hovedperson Victor,
der lige har fået jobbet efter en forlist kærlighedshistorie i Aarhus. Men
Victor går på opdagelse i gangene under lufthavnen, som tyskerne lavede under
krigen. Der leves der tilsyneladende et andet liv, der lugter langt væk af
mystik og smugleri. Bogen er skrevet i Kastrup lufthavn, hvor forfatteren har
siddet ved et bord med sin tekst kastet op på en storskærm, så publikum kunne
læse med i skabelsesprocessen. Det øger fornemmelsen af at være der i teksten,
og jeg kan godt følge forfatteren, der lugter af fugt i gangene og folk myldrer
om mig som læser. Historien er spændende nok og den er også velfortalt, men
mange detaljer er uafklaret, og forløb, som man spændt venter på, hvordan
kommer han nu ud af det her, er ikke fortalt. Men det er en god lille bog, ikke
verdenslitteratur men letlæst underholdning, som opfylder sit formål.