Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Liv for liv. Krimi og spændingshistorier
Politikens forlag 2011
238 sider
Pris 230 kr.
Dette er en antologi med spændingshistorier forfattet af syv
rutinerede forfattere: Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Anna Grue, Jens
Henrik Jensen, Christian Mørk, Ole Tornbjerg & Jeanette Øbro. Bogen indeholder
således seks noveller, og de er alle sammen spændende, overraskende, grusomme,
velkomponerede, absolut værd at læse. Alle forfatterne har bevist deres evner
til at skrive kriminalromaner, nu har de også bevist, at de er lige så gode,
når de skal fatte sig i korthed. En del af overskuddet fra bogen går til Dansk
Flygtningehjælp, 250.000 kr. – endnu en god grund til at købe bogen.