Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Tove Alsterdal: Kvinderne på stranden
Oversat af Birgitte Jannerup
Mrs Robinson 2011
367 sider
Pris 300 kr.
Tove Alsterdal har skrevet i 25 år, men dette er hendes
første roman. Den er spændende. Ally Cornwall er scenograf i New York. Hun er
gift med journalisten Patrick, der er taget til Paris for at lave dybdeborende
journalistik om menneskehandel og slaveri. Nu er Patrick holdt op med at give
lyd fra sig, og det bekymrer Ally så meget, at hun tager til Paris for at lede
efter ham. Hun kommer på sporet af det miljø, som hendes mand efterforsker, og
det fører hende ind i sindets mørkeste kroge. Denne thriller er vellykket. Man
gribes af fiktionen, som egentlig kunne være fakta, så timerne med denne bog er i
godt selskab.