Anmeldt af Lisbeth Ahnfeldt-Mollerup
Lise Søelund: Kunsten at være menneske
Forlaget Campus Bindslevs plads 2013156 sider
Pris 149,50 kr.
Midt i alt dette Søren Kierkegaard hysteri dumpede ved et
tilfælde denne nys udgivne bog ned til mig. Jeg har aldrig forestillet mig, at
jeg skulle kunne begribe Søren Kierkegaard. Men her er bogen, som gør det
muligt for et ikke filosofisk menneske at få et indblik i denne danske udover
landets grænser berømte filosofs værker! Lise Søelund beskriver og forklarer
Søren Kierkegaards tekst i et letforståeligt og karskt sprog. Indimellem har
hun anbragt små udpluk af Søren Kierkegaards originale tekst. Således bliver
man også kendt med forfatterens specielle sprog. For mit eget vedkommende ville
jeg være fortabt efter kort tids læsning af originalen – så havde jeg ikke haft
Lise Søelund i hånden, ville jeg hurtigt være faldet fra! I tilgift får man 12
smukke gengivelser af Asger Jorns malerier, som start til hvert afsnit. Hvert
afsnit har sin farve, den er valgt efter den mest dominerende farve i maleriet.
Således er Lise Søelunds præcise aforismer i begyndelsen trykt i forskellige farver,
der går igen i apostroffer og sidetal. Læs bogen og I kan snakke med!