Krabaterne

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Christine Skou: Krabaterne

Illustrationer: Peter Bay Alexandersen

Politikens forlag 2009

264 sider

Pris 250 kr.

 

Christine Skou har gennem mange år lavet børne TV, film, teater og har optrådt i mange forskellige sammenhænge. Nu har hun oven i alt det andet udgivet denne bog, som er en børne-krimi for børn mellem 6 og 11 år.

Den er meget vellykket. Vi er i et kolonihaveområde på Amager, hvor Birger, Sammy og Eva finder sammen  for at finde ud af, om Frk Liljendal er en vaskeægte heks. Da Frk Liljendal bliver indlagt på sygehus, får de tre mulighed for at undersøge hendes hus, og de opdager kistens gåde. Det er en bog om fantasi og venskaber, om pinlige voksne og om eventyrenes verden. Jeg nød at læse den, og jeg tror, at den rammer sit publikum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *