Tage Voss: stemme i ørkenen

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Tage Voss: Stemme i ørkenen. Udvalgte essays 1940 til 2008

Forlaget Cervus 2008

253 sider

Pris 248 kr.

 

Den vise mand Tage Voss er fyldt 90 år. For at fejre dette er nu udgivet denne bog med en lang række essays, som Voss har forfattet gennem årene. Der er plukket i dem, for Tage Voss har et meget fyldigt lager af essays samt andre bøger på samvittigheden. De valgte essays kommer kronologisk efter hinanden, den første fra 1940 og den seneste fra 2008. Det ville være at forvente, at de tidlige essays var præget af deres alder, men det synes jeg ikke, at de er. Der er vise ord i dem alle. Jeg nævner i flæng: Den individuelle tid, Døden, Status på skæret, Drømmen og virkeligheden, Om søsyge, Glæden ved at sejle, Mødom, ejendom og fordom. De er alle veloplagt skrevet og en fornøjelse at læse. Tage Voss rejser selv spørgsmålet, om den flittige samfundskritik gennem mange år nu også har medført relevante samfundsændringer, og han besvarer det med en vrissen: De har ikke haft en kæft effekt. Jeg er ikke sikker på, at han har ret, i hvert fald bliver læseren flyttet en lille smule eller et stort stykke vej – jeg blev i alle tilfælde.

Tre skridt tilbage

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 

 

Jens Christian Grøndahl: Tre skridt tilbage

Gyldendal 2007

Essays, 248 sider

Pris 249 kr

 

Jens Christian Grøndahl er vant til ros og priser for sit forfatterskab. I 2007 modtog han Søren Gyldendal prisen, og samme år udkom hans seneste essaysamling ”Tre skridt tilbage”. En noget ydmyg titel, men Grøndahl er også ude i et selvransagelsens ærinde, hvor han gør op med egne synspunkter og holdninger. I det første essay ”Efter Irak” reflekterer Grøndahl over sin tidligere formulerede støtte til krigen i Irak, og han reviderer grundigt denne opfattelse og kalder sig selv både naiv og uden jordforbindelse. Det er næsten en litterær bodsgang, men det er fascinerende at følge hans refleksioner, som han udfolder mangesidigt i essayets undersøgende form. Det er krævende læsning, men den er også gavmild over for sin læser, for man provokeres til selv at forholde sig til emner som demokrati, frihed, krig og fred, Vesten og Islam. Og Grøndahl skriver eminent godt, og tilmed er han uhørt belæst. Der er også spændende betragtninger over det at skrive og om forfatterskabet generelt. Herunder forholder forfatteren sig til essayet, hvad er det for en genre, og hvad kan den? Ifølge Grøndahl er det centrale i essayet, at han som forfatter har lov til at formode og fornemme og tro noget. Det er en afsøgende og undersøgende genre, hvor skribenten prøver sig selv og sine synspunkter af, og hvor det er dyd af være subjektiv. Forfatteren kommer vidt omkring rent geografisk, han skriver bl.a. om ophold i Skagen og New York, ligesom han tager sin  lille datter med på legeplads, museum og i svømmehal. Det Fjerne og det nære, kosmopolit og far, læseren følger ham i stort og småt. Med sine fjerde essaysamling befæster Jens Christian Grøndahl sin position som en af vores mest begavede og alsidige forfattere. Grøndahls sprog er af krystalklar skønhed og med et intenst nærvær i det sansede. Han skal læses langsomt og nydende, som man drikker en stor årgangsvin. Læs denne essaysamling også, og ikke mindst, for forfatterens uforfærdede mod til at sætte sig selv på spil!