Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Mark Twain: Huckleberry Finn
Oversat af Ole Storm
Gyldendal 2012
314 sider
Pris 350 kr.
Dette er en af Amerikas store klassikere, skrevet i 1885 med
en handling henlagt til ca. 1835, hvor racismen og slaveriet i sydstaterne var
helt i orden, og bogen blev da også forbudt i visse dele af USA, negrene blev
jo omtalt som gode mennesker med en moral og ikke som umælende dyr. Vores helt Huckleberry Finn er en knægt, som er stukket af fra sin fordrukne far og finder sammen med den bortløbne negerslave Jim. De kaprer sig en kano og en tømmerflåde på
Missisippi og flyder med strømmen om natten, hvor risikoen for at nogen opdager
negerslaven er mindst. De oplever utallige eventyr på deres rejse, hvor de i
øvrigt lyver så grundigt, at de ikke kan finde ud af deres egne historier og
stjæler, når der er noget, de har brug for. Det ender med, at Jim bliver taget
til fange, og det er alle pengene værd at opleve, hvordan han skal befris.
Dette er en livgivende roman, den er spændende, morsom, rørende, trods alderen
en virkelig god bog.