Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Jens Smærup Sørensen: Hjertet slår og slår
Gyldendal 2012
216 sider
Pris 230 kr.
Jens Smærup Sørensen behøver næppe nogen præsentation. Han
har skrevet og skrevet gennem 40 år, digte, romaner, noveller, skuespil, og
hvem husker ikke romanen Mærkedage, som blev en bestseller i 2007. Her
foreligger så historien om faderens dødsleje på plejehjemmet. Sønnen Kristian,
som er blevet professor i historie, vender hjem til dette dødsleje i
Himmerland, hvor faderen ligger passivt døsende hen og knap kan kontaktes. Vi
får nogle dagbogsblade, hvad Christian så gør, og det er knap så spændende. Så
følger Christians liv i barndommen på landet, hvor han aldeles ikke egnede sig
til at blive landmand, hvilket kostede ham så mange tæsk af faderen, at man
tror det er løgn. Jeg genkender meget af livet på landet i 50erne, der skulle
altid muges, strøs, fodres og malkes, og så kommer alt arbejdet i marken, intet
under, at faderen kunne bruge Christians hjælp, men så mange tæsk…. Det
genkender jeg ikke. Vi får en historie om faderen, da han som ung blev givet
væk til en barnløs farbror. Han savnede sin mor og sadlede en dag sin hest for
at ride hjem til hende, det kommer der en pragtfuld historie ud af. Så dør
faderen endelig, og søsteren leder efter moderens perlehalsbånd, som hun gerne
vi arve. Vi har fået en god bog her. Den er fortalt Smærupsk rullende næsten
mumlende men med mange fine detaljer. Jeg kan næsten bedre lide den, end jeg
kunne lide Mærkedage.