Halshug

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Kaare Sørensen: Halshug
People´s Press 2013
352 sider
Pris 280 kr.

Dette er Kaare Sørensens debut som forfatter, og den er
særdeles vellykket. Sørensen har gjort et enormt forarbejde til denne
dramadokumentariske roman, der er ledsaget af mange kildehenvisninger. Centralt
i bogen står David Headly, en amerikansk-pakistansk mand, som har svære
problemer med sin jeg opfattelse, er han muslimsk fundamentalist, eller er han
amerikaner. Han vælger fundamentalistvejen og bliver af al-Qaeda i Pakistan
uddannet til terrorisme. Han var designer på massakren i Mumbai 2008 med 166
dræbte, og efter denne begyndte han at planlægge et større terrorangreb på
Jyllandsposten i København. Naturligvis havde han mange kontakter og hjælpere
både i Europa og i Pakistan, men trods den megen rejsen og kommunikation dette
medførte, blev myndighederne i USA sent opmærksomme på hans virke. Bogen er
drøn spændende, man kommer ind i hovedet på denne fundamentalistiske galning,
følger i detaljen hans arbejde med at planlægge terror, så bogen er at læse som
en god thriller. Kaare Sørensen dækkede som journalist Mumbai massakren, og han
dækkede også sagen mod Headly i 2009, så han forudsætninger til at skrive denne
bog er de bedst tænkelige. Læs den med al dens spænding og et dybt sug i maven
over, at dette her er altså virkelighed.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *