Fire dage i marts

Anmeldt af Eline Andersen

Jens Christian Grøndahl: Fire dage i marts – MP3
Gyldendal 2008
Pris 279, 95
 

Forfatteren læser sin egen roman højt. Og hvilken højtlæsning! Ingrid Dreyer er arkitekt og fraskilt med en halvvoksen søn. Under en forretningsrejse til Stockholm bliver hun ringet op hjemmefra: Hendes søn er blevet arresteret efter et groft overfald på en indvandrer.

Denne telefonopringning får Ingrid til at tænke tilbage. Det bliver en tankerejse gennem tre generationer af kvinder; fra mormoren, der vokser op i Jylland, og som får mulighed for at gøre sig gældende som forfatter. Moderen, der er journalist og altid har interesseret sig mere for sin karriere end for sin datter. Og så er der datteren – Ingrid – der har fået en god karriere som arkitekt, men nu må se i øjnene, at det ikke er alting, hun har tjek på.

Grøndahl har en formidabel evne til at sætte sig ind i kvinders sind og sindrige sammenhænge. Han fanger sekunderne og fortæller om minutterne – så stærkt og så billedligt – at jeg bare måtte lukke øjnene – mens han læste og læste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *