Et blad fra himlen og Livet er det dejligste eventyr

Anmeldt af Lisbeth Ahnfeldt-Mollerup

H.C.Andersen: Et blad fra Himlen og Livet er det dejligste eventyr.

2 bøger med undertitel: 16 eventyr om tro og håb.

Forlaget Bostrup  2011

Første bog 151 sider, andet bind 160 sider.

Begge bøger:

Udvalgt af Arendse Dyssel.

Sprogligt bearbejdet af Lise Bostrup.

Illustrationer Britta Nordvig Routhier.

Pris 150 kr. pr. stk.

H.C.Andersen igen – igen! Men det er igen en god oplevelse! Jeg vil her anmelde og på det varmeste anbefale 2 bøger fra forlaget Bostrup. De indeholder hver 16 udvalgte eventyr specielt om tro og håb i en kristen ånd! Lad jer ikke forskrække! Det er ikke kun for de aktive medlemmer af folkekirken men os alle sammen! Der er eventyr, som de fleste nok kender men også mange mindre kendte. Sproget er moderniseret af Lise Bostrup – først gøs jeg ved tanken – helt uberettiget. Det er så fint gjort: Der er strøet en masse punktummer ud, de store bogstaver gjort små, lidt omvendt ordstilling vendt, stavemåden og nutidsformerne moderniseret! Sammenlignet med originaludgaven er det helt klart vellykket, der ryger intet af H.C.Andersens magi med i købet! Teksten rykker nok snarere tættere på os. Der er kloge og dejlige forord og efterskrifter. Det var så ordene! Men det visuelle er også fremragende, dejligt klart og stort tryk og som rosinen i pølseenden skønne, skønne træsnit skabt af Britta Nordvig Routhier et til hvert eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *