En plads i solen

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

 

Liza Marklund: En plads i solen

Oversat af: Jesper Klint Kistorp

Rosinante 2008

587 sider

Pris 299 kr.

 

I dette ottende bind med journalisten Annika Bengtzon havner vi på den spanske solkyst Marbella. En svensk familie bliver gasset til døde i deres luksusvilla under et indbrud. Faderen er en tidligere svensk ishockeyspiller og nu pengemand i solen. Annika tager noget modstræbende til Spanien for at dække historien. Hun hvirvles (som altid, får man lyst til at sige) ind i et kompliceret spind af transeuropæisk kriminalitet og oplever på egen krop solen og varmen i mere end én forstand.

 

Det gode ved Liza Marklunds krimier om Annika Bengtzon er, at hver af krimierne trækker tråde tilbage til de forrige og (forhåbentlig) også til fremtidige bøger. Vi har lært Annika at kende helt tilbage fra hendes praktikanttid på Kvalspressen og frem til, at hun selv vælger ikke at tage imod en chefstilling på samme avis. Vi kender hendes menneskelige fejlbarlighed, hendes forhold til kollegaen, til hendes bedstemor (som er død nu), til Thomas (som er eks. nu) og til hendes børn.

 

Kom med den næste bog, Liza, solen skinner på dine krimier – jeg har ikke fået nok endnu.

 

Læs også anmeldelsen Livstid af Liza Marklund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *