Marie Helleberg: Druknehuset
Gyldendal 2008
400 sider
pris 299 kr.
Marie Helleberg er en rutineret forfatter med en lang stribe bøger bag sig. Druknehuset er ganske glimrende. Vi er i København i 1807. Danmark omfattede Norge Hertugdømmerne samt de oversøiske kolonier. Men denne storhedstid stod for fald. I 1807 måtte Danmark afstå sin flåde til England efter et bombardement af København. Så det København, vi møder i Druknehuset er et København i forandring. Vi præsenteres for afgrundsdybe sociale skel, byens bagsider med stinkende affald og latrin på gaden fortalt så man kan lugte det mens man læser. Vi kommer omkring slavehandel, alskens ufine metoder til at skaffe lidt penge, mord og vold. Den kriminelle intrige fungerer fint som motor til denne roman. Den er absolut læseværdig.