Den onde vilje

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Karin Fossum: Den onde vilje

Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

Gyldendal 2009

192 sider

Pris 199 kr.

 

Karin Fossum har en lang række bøger på samvittigheden, og hun har høstet talrige priser for sit arbejde. Flere af bøgerne har kriminalkommisær Konrad Sejer som hovedperson, og flere er filmatiseret.

Denne bog er også en Konrad Sejer bog, men nogen hovedrolle kan man ikke sige, at han har. Det har derimod 3 yngre mænd, som har holdt sammen siden barndommen. Der er den veltalende Axel, den luvslidte misbruger Reilly og den psykisk syge Jon. Jon er indlagt på en psykiatrisk afdeling, og de 2 øvrige venner vil muntre ham op. Det bliver til en tur i en hytte på fjeldet, hvor Jon begår selvmord.

Det er let at tolke hvem der vil hvad, og at viljen er ond. Der kommer en grum og velstøbt kriminalroman ud af det, som jeg kun kan anbefale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *