Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Simon Beckett: Den glemte grav
Oversat af Poul Bratbjerg Hansen
Lindhardt og Ringhof 2011
366 sider
Pris 270 kr.
Simon Beckett er journalist. På dansk debuterede han i 2007 med Dødens kemi med retsmedicineren David Hunter. Dette er den fjerde David Hunter roman, og den er fuld af spænding med et veldrejet plot. David Hunter bliver kaldt ud for at overvære opgravningen af et pigelig på Dartmoor hede. Morderen er dømt og fængslet, og han har dræbt yderligere to piger, hvis lig ikke er fundet. Otte år senere flygter morderen fra fængslet, og det ser ud, som om han fører en vendetta mod de politifolk, som var med otte år tidligere. Der kommer en morderjagt ud af det, som konstant er spændende, og fortiden er på ingen måde glemt. Det er regnvejr og tåget i denne roman, og heden er mudret med tørv og mose. Så der er ikke blot spænding, her er så sandelig også uhygge.