Henrik Desmond: Den brændende platform
Politiken 2008
312 sider
Pris 249 kr.
Det mindste man kan kræve af en spændingsroman er, at den er spændende, og det er denne bog. Tilmed er den velskrevet og med et plot, som virker troværdigt.
Efterforskningsgruppen Plan B bliver sat til at efterforske en række påsatte brande på den nyeste og mest avancerede olieplatform i Nordsøen. Sagen viser sig større end umiddelbart antaget og rækker ud til international terrorisme. Vi oplever en storm i Nordsøen ude på platformen, hvor Morten Hvid må kæmpe mod elementerne i sit opklaringsarbejde, og vi bliver sat ind i de problemer, det medfører, at kunne kommunikere med og rejse ud til platformen i den voldsomme storm.
Alt i alt en pageturner, som fanger sin læser fra start til slut.