Anmeldt af Eline Andersen
Jakob Martin Strid: Da lille Madsens hus blæste væk
Gyldendal 2008
37 sider
Pris 149 kr.
Denne lille børnefortælling minder mig igen om min barndom. De fantastiske fabulerende fortællinger, hvor jeg ikke længere kan huske, hvem der fortalte dem. – Sikkert min far!
Lille Madsens hus blæser væk i en storm. Men ikke længere væk end at landsbybeboerne stadig kan holde kontakt. Det er ’Strid”-udgave af Palle alene i verden. På finurlig vis fortælles der om vores almene behov for at være noget for hinanden og sammen med hinanden.
Jakob Martin Strid har gjort det igen: Tryllet med ord og billeder, mens han klart fortæller om vigtige sider af livet – i børnehøjde.