Curveball

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
 
 

Bob Drogin: Curveball

Oversat af Frank Esmann og Susanne Bernth

Jyllands-Postens forlag 2008

368 sider

Pris 269 kr.

 

Bob Drogin er journalist og han har fået tildelt flere prestigefyldte priser for sit journalistiske arbejde. For denne bog har han fået Pulitzer prisen.

I 1999 søger en irakisk kemiingeniør politisk asyl i München. Han hævder at have haft betroet arbejde for Saddam og have været med til at opbygge mobile kemiske fabriker til fremstilling af biologiske våben.

Den tyske efterretningstjeneste tror på ham, og sender rapport til CIA, der giver afhopperen kodenavnet Curveball. Langs ad vejen begynder Curveballs historie at falde fra hinanden, men for amerikanerne er det vigtigt at holde fast i historien, da den er motivet for Irak-krigen.

Hele processen er fortalt i detaljer, og som læser sidder men med en klump i maven og tænker. Det kan ikke passe det her. Bogen er spændende som en kriminalroman, den er velskreven, og den beskriver, hvordan en løgnehistorie fra en enkelt mand kan skabe en krig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *