Blue heaven

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

C.J.Box: Blue heaven

Oversat af Ib Poulsen

Klim 2011

359 sider

Pris 299 kr.

C.J.Box skriver spændingsromaner, og det er han dygtig til. Han har vundet stribevis af priser, og denne bog har vundet Edgar award. Centralt i bogen står to børn på 12 og 10 år, der ved et tilfælde overværer en koldblodig henrettelse ude i skoven. De bliver bemærket af morderne, og så starter den vilde jagt på børnene, som morderne ønsker dræbt. En parallelhistorie drejer sig om et røveri langt væk 8 år tidligere, som en pensioneret politimand kommer og efterforsker. Vi er i Idaho, naturen er storladen, og der hersker en western atmosfære over det hele. Mænd er mænd, nogle er onde, alle er bevæbnede. Der er langt mellem ejendommene, og den private ejendomsret hævdes med bøsse i hånd. Det er en pragtfuld bog at læse. Der er spænding fra første side, og spændingen holder sig bogen ud. Det er en begavet krimi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *