Karin Wahlberg: Blokken
Bazar 2007
448 sider
Pris 299,95 kr.
Ligesom i debutkrimien ”Pigen med majblomsterne” møder vi politikommisær Claes Claesson og hans medarbejdere samt Claessons kone, sygehuslægen Veronika. Men vi møder også Veronikas datter af første ægteskab Cecilie, som kommer til at spille en uønsket hovedrolle, idet hun bliver overfaldet på den mest sadistiske måde – og kun lige overlever. Hermed bliver politikommisær Claessons privat berørt, og vi følger den vanskelige efterforskning af overfaldsmanden. Hvad er motivet? Var hun der bare på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt? Senere bliver også en af Cecilies tidligere bofæller voldtaget og brutalt myrdet. Og politiet arbejder nu ud fra en teori om en mulig forbindelse mellem de to overfald. Ligesom i hendes første roman beskriver Karin Wahlberg sygehuslivet indefra, og ikke mindst Veronikas fortvivlelse over datterens skæbne skildres med stor autenticitet. Især hvordan hun midt i sorgen prøver at opretholde en professionel facade. Plottet er fantastisk fængende, menneskeskildringerne dybt troværdige, og de enkelte skæbner er direkte bevægende læsning. Det er krimi, der vil noget, og det er hverdagsskildringer, vi kan identificere os med. Tag den med ud i forårssolen.