Kragepigen

Anmeldt af Eline Andersen

Jerker Eriksson og Håkan Sundquist: Kragepigen
Lindhardt og Ringhoff 2011
427 sider
Pris 239 kr

Hvad er det lige, der gør mennesker til monstre? Og er de monstre hele tiden? Det er nogle af de refleksioner, som denne svenske krimi er bygget op over. Det er en barsk omgang – og så er et blot første skridt i en trilogi om Victoria Bergman.
I Stockholm dukker lig af maltrakterede unge drenge op. Ingen savner drengene, og ingen har hverken set eller hørt noget. Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg er koblet på sagen og har ikke blot de faglige udfordringer men også et skrantende familieliv i posen.
Psykologen Sofia Zetterlund arbejder med udredninger af blandt andet en tidligere barnesoldat fra Sierra Leone. Sofia arbejder ligeledes med en kvinde, Victoria Bergman, som op gennem sin opvækst har fået en række dybe ar i sjælen. Fortid og nutid flettes og hudflettes – intet er som det giver sig ud for at være – og luften i sofahjørnet er tung af grumskab. Hvis man har gode nerver er det absolut en go krimi at tage med på en luftig sommerdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *