1Q84 bog 2

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Haruki Murakami: 1Q84 bog 2

Oversat af Mette Holm

Klim 2011

372 sider

Pris 349 kr.

For at få glæde af denne bog skal man have læst bog 1, som
det var en udelt og stor fornøjelse at læse. Bog 2 starter, hvor bog 1 holdt
op. Fortællingen veksler mellem matematiklæreren og forfatteren Tengo og
kampsportsinstruktøren og lejemorderen Aomame. De er to kræfter, der drages mod
hinanden efter en kort kontakt i tiårsalderen, og deres forhold er en smuk kærlighedshistorie.
Aomame skal slå lederen af en religiøs sekt ihjel, den leder, der er far til
den billedskønne 17 årige Fukaeri, som forsvandt i bog 1. Nu dukker Fukaeri op
igen og flytter ind hos Tengo, hvor hun holder sig skjult for alle andre. Vi
hører meget mere til Little People og luftpupper. De hører til i en anden
virkelighed i tiden 1Q84, som, er samtidig med men forskellig fra 1984. De, der
lever i 1Q84 kan se to måner, og nogle kan udgøre en passage for Little People.
Little People er en kraftig magtfaktor, der synes at høre til i et tredje
univers, men som griber ind i både 1Q84 og 1984. Man skal holde tungen lige i
munden, men Murakami har altid haft en livlig fantasi. Bogen indfrier til fulde
de forventninger, jeg havde til den, den er en fryd at læse, og jeg er kommet
til at holde af de der figurer. Synd og skam at vi skal vente til d. 29.8 2012,
før vi får afslutningen på denne historie.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *