1Q84

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Haruki Murakami: 1Q84 bind 3

Oversat af Mette Holm

Klim 2012

451 sider

Pris 250 kr.

Nu foreligger endelig 3. bind af Murakamis trebindsværk
1Q84, og jeg har læst den med glæde. Har man læst de to første bind, bør man
unde sig denne. Aomame forlod vi i andet bind stående på motorvejen med et
pistolløb i munden for at begå selvmord. Heldigvis fortrød hun, men nu er hun
på flugt fra den religiøse sekt, hvis leder hun har dræbt, og hun hjælpes til
en anonym, hemmelig lejlighed af den gamle dame. Tengo tager sig en del af sin
far, som ligger bevidstløs på plejehjemmet. Fukaeri har boet tre måneder hos
Tengo, men de har ikke været kærester. Sekten har hyret den fallerede advokat
Ushikawa til at finde Aomame. Så er handlingen lagt. Vi er i to forskellige
universer, dels 1984, dels universet 1Q84, og de er forbundet af hinanden
af  blandt andet en trappe på motorvejen.
I 1Q84 er der to måner, der er little people, som vi kun hører lidt om, og i
denne verden kan man blive gravid af et samleje, som ikke har fundet sted med
den gravide. Man kan bevæge sig fra det ene univers til det andet ved hjælp af
trappen. Desværre er Fukaeri forsvundet ud til højre i handlingen, hende
savnede jeg. Bogen er velskrevet, men den har ikke det samme drive som første
og til dels andet bind. Gassen er gået lidt af ballonen, men jeg har nydt at
læse den, jeg kan lide Murakami, hans fantasier og hans tekster, og det er ikke
sidste gang, jeg har læst denne trilogi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *