Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe
Oversat af Karsten Nielsen
Lindhardt & Ringhof 2014
529 sider
Pris 350 kr.
Lemaitre er kendt som krimiforfatter, men nu har han begået denne genistreg, som har fået Frankrigs mest prestigefyldte litterære pris i 2013. Det er fortjent, for den er fabelagtig god. Vi er i første verdenskrigs sidste dage. Franskmændene vil lige erobre et lille stykke land mere. Soldaten Albert bliver under slaget skubbet ned i et granathul af den lede løjtnant Henri, og Albert kan ikke komme op. En ny granat begraver ham, men en kammerat, Edouard, graver ham fri men bliver selv ramt af skud og får sit underansigt skudt af. Vi følger nu de tre mænd efter krigen, og det er grove løjer. Henri går efter hurtige og nemme penge. Alt skrottet fra krigen, kampvogne, våben, mandskabsvogne, alt køber han op og sælger. På markerne i Frankrig ligger millioner af døde franskmænd og tyskere begravet, de skal graves op og lægges i kirkegårde anlagt til det samme. Henri får entreprisen, men han snyder på vægten og leverer kister, der kun er 130 cm lange, han bruger sort arbejdskraft, som er lige glade med, om det er en tysker eller en franskmand, de begraver, tilfældige navne kommer på korsene, og det hele er et forbandet roderi. Albert tager sig af Edouard, som er en benådet tegner, og de fusker også. De vil tilbyde kommunerne mindesmærker for de faldne, som Edouard tegner, kommunerne skal så indbetale et forskud inden d 14. juli, hvorefter planen er at stikke af med kassen, når alle forskudene er hjemme. Det er pragtfuldt skrevet det her, let og flydende med en humoristisk undertone. Jeg læste og læste fascineret og kan kun klappe i hænderne og råbe bravo ud i min stue. Sådan kan det altså gøres – og så er det ikke engang fiktion alt sammen.