Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Mochtar Lubis: Vejen uden ende
Oversat af Lisbeth Littrup og Vagn Plenge
Forlaget Hjulet 2012
148 sider
Pris 198 kr.
Mochtar Lubis er fra Indonesien, hvor han gennem mange år
har været forfatter og aktiv i den politiske kamp for demokrati og
menneskerettigheder. Af den grund har han været fængslet i flere perioder. Han har
fået den prestigefyldte Magsaysay-pris samt flere andre litterære priser. Denne
bog udkom i 1952. Under anden verdenskrig var Indonesien besat af japanerne. Da
de trak sig tilbage ville Holland igen have kolonimagten over øerne, men der
var en betydelig modstandsbevægelse, der ønskede selvstændighed. Det er under
denne modstandskamp bogen her udspiller sig. Vi er i Jakarta i slutningen af
fyrrene. Vores antihelt Isa er skolelærer, han er gift, og da han er blevet
impotent, har parret adopteret et barn. De kan ikke klare sig for Isas løn, så
han stjæler skolehæfter, som han sælger. Isa er et frygtsomt bange menneske.
Hans ven Hazil er ivrig revolutionær, og mod Isas vilje bliver han trukket med
ind i det. Der er våbentransporter, skyderier og terror, og Isas angst bliver
godt beskrevet, så læseren føler med ham. I den sidste ende bukker Hazil under
for tortur, men Isa bliver stærkere og mindre angst for torturen og for
angsten. Det er godt beskrevet det her, det er ikke nogen stor roman, men den
griber en om hjertet.