Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Liane Moriarty: Vanvittig skyldig
Oversat af Hans Larsen
Politikens forlag 2016
496 sider
Pris 250 kr.
Liane Moriarty er fra Australien, hun er en rutineret forfatter med tidligere fire udgivne bøger på dansk. Jeg har ikke læst nogen af hendes øvrige bøger, men denne bog er uhyre velskrevet. Det meste af handlingen foregå inde i hovedet på bogen aktører, men det er meget relevant, selv om bogens første del kan fore komme kryptisk. Der er seks hovedaktører: Erika og Oliver er barnløse. De bor i et villa kvarter og har det økonomisk godt. Naboerne er Clementine og Sam. De har to børn, Holly og Ruby på henholdsvis fire og to år. Clementine spiller Cello og drømmer om at blive optaget i et stort symfoniorkester, der optræder i Sydneys operahus. Økonomisk klarer de sig uden at være rige. Disse to par er venner. Det tredje par, Vid og Tiffany er lidt mere penge end klasse. De har datteren Dakota på ti år. Og så har de et formidabelt hus og en have med et stort springvand, der springer ud i et bassin. Dette par er ikke med i vennekredsen, men de inviterer de to andre par til barbecue. Vi hører hele tiden om den fatale barbecue fest med disse seks mennesker, men vi skal helt frem til side 285, før vi får at vide, hvad det var, der skete den eftermiddag. Hændelsen ryster alle, parforholdene knirker i deres grundvold, venskaberne kan næste ikke overleve. Det er godt skrevet det her. Man kommer ind under huden på dem alle og føler, at man nærmest var der, mens man tænker: Hvordan skal det her ende. Det er en god bog, som jeg slugte her i juletiden, der blev knap nok plads til andestegen.