Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Pierre Lemaitre: Tre dage og et liv
Oversat af Karsten Nielsen
Lindhardt og Ringhof 2017
238 sider
Pris 200 kr.
En december dag i 1999 bliver afgørende for 12 årige Antoines liv. Han lever i en lille fransk landsby, har få venner, men naboens søn Rémi på 6 år er en af dem. Men denne december dag kommer Antoine til at slå Rémi ihjel med en kæp og et slag på hovedet. Antoine gemmer liget under rødderne af et væltet træ og flygter hjem. Antoine er knust grædende og bange. Han bor alene med sin mor, som han ikke tør fortælle om drabet. Landsbyen vil lede efter den forsvundne Rémi, men afbrydes i det af en meget voldsom storm, der ødelægger næsten alle byens huse. Antoine bliver ved med at have det skidt, men han tier og håber på, at Rémi ikke bliver fundet. Årene går, Remi er ikke glemt i byen, men da byen 10 år senere vil rydde op i den viltre skov, vokser frygten igen for, at Rémi skal blive fundet. Bogen er spændende, og den er også velfortalt, men det er ikke en bog, man bliver glad af at læse, men man bliver meget klogere på et lille samfund. Jeg vil give den fire af fem stjerne.