Tranedun

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 

Eske K. Mathisen: Tranedun. Samlet poesi 2004-2008

Bebop 2008

72 sider,

Pris 150 kroner

 

Eske k. Mathiesen har levet et tyst forfatterliv. I over 40 år har han udgivet sine vildsomme, underfulde og særegne tekster i kataloger, særtryk og tidsskrifter og nu med ”Tranedun” gennem Bebop, Asger Schnacks enmandsforlag. Det er et frodigt forfatterskab, men denne er parret med en konsekvent anti-etablerethed. Tystheden, ubemærketheden, uanseligheden er hans forfattermæssige vandmærke. Men tag ikke fejl, for bag denne tilbageholdenhed finder vi en digterhånd, som ødselt og finurligt stilsikkert har leveret et utal af digte, kortere prosastykker, fabler, m.m. gennem årene. I ”Tranedun”, har forfatteren samlet digtene fra de sidste 5 års særudgaver og suppleret med hele 30 nye tekster. Foruden ”Tranedun” er følgende digtsamlinger repræsenteret: ”Fra Villa Bergshyddan”, ”Landet rundt”, ”Raderinger”, ”Stikkelsbær” og ”Træpenge”.  Titlen er ikke tilfældig, for forfatteren har noget med fugle, det svirrer med vinger i mange af hans digte, således også i ”Tranedun”: ”Strandskaden, som af Vorherre fik/en rød blyant i stedet for næb,/klager ustandselig over,/at den hele tiden skal spidses”. Den poetiske nænsomhed i besjælingen finder her sammen med humoren. Dette er hans varemærke. Digtene bliver aldrig abstrakte ordlege, der er altid en jordforbindelse, idet flora og fauna er iøjnefaldende til stede i digtene. Disse naturdigte finder vi mange af især i ”Tranedun”, ”Raderinger” og ”Stikkelsbær”: ”Sidste gang jeg så gårdens gamle trækhest,/en bred belgier med hvid, flagrende manke,/forsvandt den ind i birkelunden, der så småt var/ved at få et rødligt forårsskær i kronerne,/og den satte sine store hove så forsigtigt/som vi andre plukker anemoner”. I ”Træpenge” og ”Landet rundt” dominerer kortprosaiske fabler, ofte med humoristiske pointer: ”Det var ikke bare bøger. Den kongelige bibliotekstyv stjal/også de kvindelige studerendes cykelpumper. Så stod de/der med en flad og uden pumpe, og så kom han/tilfældigvis forbi med sin pose fyldt af inkunabler. Skal du/have hjælp, min pige?”

Er man til lyrisk bårne svævende tekster med jordforbindelse – og paradokser – og kortere prosastykker med skæve vinkler og barok humor, så grib ud efter ”Tranedun” og put den i lommen. Find så den nærmeste bænk i foråret og slå dig ned: ”Nu har krokusserne i plænen/tændt landingslysene, tranerne kan komme”. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *