Tove Ditlevsens samlede digte

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Tove Ditlevsen: Glemte tekster

Jeg ville være enke og jeg ville være digter.

Gyldendal 2015

187 sider.

I denne bog beskriver Tove Ditlevsen sin barndom, ungdom og noget af sin voksentilværelse. Hun blev ikke enke, selv om hun blev gift flere gange, men så sandelig blev hun digter. Hun redigerede og skrev også en brevkasse gennem mange år, hvor hun fremstod som en handlekraftig og fornuftig kvinde. Bogen er interessant at læse, den fortæller om en skrøbelig person (Tove), som har haft en tung barndom og måske aldrig er kommet ud over den. Man føler med hende og forstår den lette vemodige tone i mange af hendes digte.

Tove Ditlevsen: Samlede digte, 1939 til 1973

Gyldendal 2016

Den omfatter følgende digtsamlinger:

Pigesind 1939

Lille verden 1942

Blinkende lygter 1947

Kvindesind 1955

Den hemmelige rude 1961

De voksne 1969

Det runde værelse 1973

Den lille pige og efterladte digte 1978

Hvis man holder af lyrik, så er her en buket af de smukkeste og mest levende digte, man kan forestille sig. Mange vemodige, andre mere åbne, men altid vedkommende.

Tove Ditlevsen: Breve til en forlægger

114 sider

Gyldendal 2019

Her har Gyldendal fundet ca 50 breve fra Tove Ditlevsen til hendes forlægger Mogens Knudsen på Gyldendal. I disse breve trænger Tove Ditlevsen sig frem som privatperson med al sin usikkerhed og sine stemningssvingninger, sine private økonomiske problemer og konstante problemer med sin mand. Det kan være tungt at læse men er vedkommende konstant.

Alle disse tekster er værd at læse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *