Tørst

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Jo Nesbø: Tørst

Oversat af Allan Hilton Andersen

Modtryk 2017

524 sider

Pris 299 kr.

Jeg beundrer Nesbø. Han har skabt kulten om Harry Hole, og jeg er en af de mange sultne fans. Det er med denne roman blevet til 11 Hole romaner, den første kom for 20 år siden, og jeg beder, beder til, at denne ikke er den sidste. Hvem er ham Harry Hole. Han er politimand, har været drabsefterforsker, en omdiskuteret sådan, for hans metoder er ikke altid helt fine i kanten, men han er benådet, når det drejer sig om at læse en situation, de ganske små ting, som man vil overse, og som vil afsløre en morder, hvis man altså kan læse dem. Harry er derfor berømt i politikorpset og kendt for sin empati og forståelse. Hole er 194 cm høj, han er slank, og han er alkoholiker. Nu har han imidlertid været tørlagt i tre år, hvor han har været gift med sit livs kærlighed Rakel, der har en søn Oleg, som går på politiskolen. Oleg elsker Harry som en far, og det er gensidigt. I denne bog møder vi mennesker, der er blevet dræbt på en bestialsk måde, bid i halsen og tømt for blod. Der er ikke nogen spor, og Hole, som nu underviser på politiskolen bliver bedt og at danne en lille specialgruppe, som skal efterforske mordene parallelt med drabsafdelingen. Det gør han så, men på sin egen måde. Bogen er lige så spændende, som Harry Hole bøger plejer at være, og spændingen varer hele bogen igennem. Der er mange sidehistorier, men Nesbø formår at samle dem op og sætte dem ind konteksten. Et klokkerent trettental til Nesbø, vil han følge succeen op? Jeg håber det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *