Ting, min søn skal vide om verden

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

backman

Fredrik Backman: Ting min søn skal vide om verden

Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild

People’sPress 2016

176 sider

Pris 160 kr.

Backman har humor. Det har han vist i de tre forudgående bøger, som jeg har nydt hver en side af. Nu kommer så en række essays om det at have børn, og Backman siger, at det handler om, hvad vi skal lære børnene. Det handler nu mest om ganske små børn, hvor vi får en række morsomme episoder i barnets udvikling. Undertiden synes jeg han kammer lidt over. Jeg havde selv fire små børn, og selvfølgelig kunne der være panik ind i mellem men aldrig i det format, som her beskrives. Når børnene bliver større skal vi lære dem at være sociale væsener. Drengene kan spille fodbold og danne et band med et fedt navn på T-shirten, de behøver ikke at kunne spille noget som helst, men de har noget at være fælles om. Det er en god pointe. Bogen er let læst og underholdende, men at leve op til En mand der hedder Ove, det gør den ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *