Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Harald Voetmann Sulpicia
Gyldendal 2016
119 sider
Pris set til 129 kr
Kvindelige lyrikere i det gamle Rom var der ikke mange af. Man kender navne på en håndfuld, men deres værker er ikke bevaret. Sulpicia er den eneste vi har noget af, og selv her er der en hel del hvis’er. Hvis Sulpicia overhovedet har fandtes, men det tror vi på hun har. Hvis hun har skrevet digtene. Vi er nogenlunde sikre på, at hun har skrevet nogle af dem. Hvis indholdet er sandt? Hvem var så Sulpicia? Hun var af ædel byrd med en formuende familie. Hendes alder har været til debat, men Voetmann mener, at hun kan være en stor teen-age pige. Digtene er kærligheds elegier. De er brændende lidenskabelige og fulde af kærlighed til hendes kæreste Cerinthus – hvis han nogensinde har eksisteret som andet end i hendes fantasi, men han gør hende jaloux ved at være optaget af en prostitueret. Digtsamlingen her er elleve nye digte, som Voetmann så blændende har oversat. Sproget er på latin komprimeret og vanskeligt. Jeg har selv prøvet at oversætte nogle af digtene, men har måttet give op, det blev kun til brokker. Er det god poesi? Det ved hverken jeg eller Voetmann, for digtene skal jo vurderes på originalsproget,og det kan jeg i hvert fald ikke, men det har været en værdifuld fornøjelse at læse Voetmanns oversættelse og ikke mindst hans kommentarer til hvert digt. Denne bog kan varmt anbefales.