Strik en pause

Anmeldt af Eline Andersen

strik en pause

Lene Krüger: Strik en pause – din guide til mindful strik
Knitters Agenda 2020
192 sider
Pris: 299,95 kr

’Du skal bare have lyst til at (lære at) strikke’, skrev forfatteren til mig, da jeg lidt hjælpeløst sagde, at jeg er en klovn med et strikketøj. For jeg kan faktisk kun strikke ret, og når der er en rendemaske, så bliver jeg lidt stresset. Så hvordan pokker kan et strikketøj blive en mental pause i en hektisk hverdag. Det giver Lene Krüger på bedste og meget pædagogisk et fint bud på. I hendes terminologi er jeg en nystrikker – og det passer mig rigtigt fint, og det er altafgørende, at hun tager mig ved hånden og hjælper mig til en ny forståelse af både strikkeriet og ikke mindst det, at være til stede i nuet.

Krüger har strikket en fin guide på, hvordan vi travle mennesker kan finde den røde tråd i små, mindfulle pauser med 18 strikkeopskrifter.

Mit strikketøj har ændret karakter: Nu er det ikke længere en stressfaktor men en invitation til mental ro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *