Anmeldt af Eline Andersen
Ib Michael: Sorte huller
Gyldendal 2007
305 sider
Pris 299 kr.
”Glem det. Glem hvad jeg skrev. Det er slet ikke meningen, at vi skal forstå tidens og rummets natur med vores hjerner; det er en kættersk tanke, men vi har ikke større forudsætninger for at forstå universet end en fisk. Hjerner styrer overlevelsen og behovet, og med den anden indsigt er der slet ingen grund til hverken at leve eller dø, hvilket i den sidste ende er en fornægtelse af livet,” skriver Ib Michael i én de mange overvejelser, som bliver udfoldet i Sorte huller. Sorte huller er den selvstændige fortsættelse af Blå bror fra 2006. Rygtet vil vide, at disse to bøger er selvstændige værker i en trilogi.
Romanen har i hovedtræk samme persongalleri – Mark, Regina og den unavngivne fortæller. Men vi bevæger os ind i en helt anden stemning. Hvor Blå Bror stadig var præget af ungdommens uskyld og leg med livet, begynder beslutninger og livsvalg at få konsekvenser i Sorte Huller. For nogle endda meget dramatiske og livsfarlige konsekvenser.
Ib Michael skriver formidabelt godt. Han får beskrevet hændelser og forhold mellem mennesker på en måde, så man som læser genoplever egne oplevelser og får sat ord på forhold til andre i vennekredsen. Hans univers er i mere end én forstand fyldt med små stjernestunder – magisk og dragende – men også med sorte huller: Sommetider fordi sproget himler i en grad, hvor man som læser lander i et sort hul – men som forfatteren selv skriver: Glem det. Glem hvad jeg skrev. Det er slet ikke meningen, at vi skal forstå tidens og rummets natur med vores hjerner.
Læs derfor bogen med hjertet! Imens kan vi spændt vente på måske endnu et stjerneskud: Bliver det mon gult, grønt eller rødt?
Læs anmeldelse af Blå bror her