Sekten

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

ravn

Michael Katz Krefeld: Sekten

Lindhardt og Ringhof 2016

346 sider

Pris 240 kr.

Dette er tredje bind i forfatterens serie om den tidligere politimand og nu privatopdager Ravn. Ravn bor i en båd i Christianshavns kanal alene efter mordet på sin kæreste nogle år tidligere Ravn er en direkte type, siger tingene lige ud, og selv om han i denne bog får tørre tæsk, er han mand for at klare sig selv. Her skal han finde en søn af en magnat og overbringe denne søn et brev fra hans far. Det bliver ikke helt simpelt. Faderen har ikke fortalt alt, som burde fortælles, men sønnen er nu ypperstepræst i en fundamentalistisk sekt, der dyrker svampe på Lolland. Sekten har indhegnet sig bag høje mure med overvågningsudstyr og en samling hjernedøde bodybuildere bevæbnet med maskinpistoler, men Ravn skal ind og aflevere brevet. Jeg skal ikke røbe, hvordan det løber af, men det er spændende nok, selv om det hele er yderst usandsynligt. Jeg brugte bogen som time killer under en lang flyvetur, og der slog den udmærket til, jeg forsvandt bare ind i dette univers, også selv om jeg ikke rigtig ved, om jeg kan lide Ravn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *