Sekretæren

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Renée Knight: Sekretæren

Oversat af Kim Langer

Hr Ferdinand 2019

302 sider

Pris 250 kr

Renée Knight er roman- og manuskriptforfatter. Denne bog er hendes anden roman, og den er ganske udmærket. Hovedpersonen er Christine Butcher. Hun er sekretær for psykopaten Mina Appleton, der har arvet en stor kæde af supermarkeder fra sin far. Christine er den perfekte sekretær, loyal til det yderste, tavs om alle de ting hun hører og ser, handler før Mina Appleton erkender, at hun ønsker noget, hun kikker frem og leverer den kop te, som Mina i det stille har brug for. Sådan går der tyve år. Mina har profitoptimeret sin kæde, køber ind, hvor hun kan få det billigst og forsømmer de leverandører, som har tjent hende og hendes far. Det kommer der en retssag ud af, hvor Mina nægter at kende noget til de kontrakter, de har med de gamle leverandører. Christine lyver om sin færden for at tjene Mina, der også lyver groft og nedgør Christine. Efterfølgende fyrer Mina Christine, det menneske, der har båret alle problemerne og har ofret sit ægteskab til fordel for sit job. Det er en spændende bog. Der er intriger og løgne, fortielser og billedet af den perfekte sekretær samt en psykopatisk Mina. Vogt dig for din mest betroede sekretær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *