Så godt som død

Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup

 

 

 

Mark Billingham: Så godt som død

Oversat af Allan Hilton Andersen

Modtryk 2012

331 sider

Pris 299 kr.

Billingham er altid god for en gedigen krimi, dette er
nummer ti bog på dansk med kriminalkommissær Tom Thorne, og han er faktisk i
topform. Bogen starter med, at kriminalassistent Helen på vej til arbejde i en
kiosk vil købe en avis og lidt chokolade. Der bliver lidt tumult i kiosken med
nogle bøller, og det ender med at kioskejeren Akhtar tager Helen og en tilfældig
kunde som gidsler og lænker dem til nogle varmerør. Akhtars krav er, at Thorne
skal opklare, sønnen Amins død i fængslet, hvor han sad som straf for et mord i
nødværge. Amin døde af en overdosis. Før dette dødsfald er forklaret, vil
Akhtar ikke frigive sine gidsler. Thorne får travlt, han skal tale med fanger i
fængslet, med fængselsinspektøren, med fængselslægen, med diverse skumle
personer ude i samfundet, og en rigtig ulækker sag rulles ud med samfundets
spidser indblandet, og Amins dødsfald er overhovedet ikke selvmord. Dette er
god engelsk krimi i den bedste ende, det er bare at gå i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.