Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Kim Leine: Rød mand/Sort mand
Gyldendal 2018
520 sider
Pris 300 kr
Kim Leine kan skrive – djævelsk godt, og det gør han i denne murstensroman om forholdene i Grønland i 1725 til 1735. Hvert kapitel starter med et citat fra Hans Egedes dagbog. Romanen er en roman og altså fiktion, men meget læner sig op ad de faktiske forhold. Hans Egede var således præst i Grønland, hvor han skulle kristne grønlænderne, men Leine beskriver ham som nærig med dåben. Man skulle kunne bibelen og trosbekendelsen, og man skulle virkelig ønske at blive kristen. Så Egede var lidt af en hård hund. Han var den sorte mand. Den røde mand var åndemaneren Aappaluttoq. Det var ikke alle, der kunne se ham, men Egede kunne. Aappaluttoq fik en søn, som vantrivedes efter moderens død. Sønnen blev givet til Gertrud, Hans Egedes kone, som havde det med at tage sig af andre mennesker, modsat Hans. Drengen blev kristnet og fik navnet Frederik Christian. Vi får meget at vide om forholdene på bostedet, der fik navnet Godthåb. Der er enkelte træhuse, ellers kun lerhuse og tørvehytter. Kim Leine vælter sig i mudder, afføring, urin, sex, alt der kradser, klør, stinker og er uhumsk. Det er pragtfuldt. Så meget sygdom, så meget død, tro, tvivl og skæbne. Er det autentisk? I store træk tror jeg, det er, men vi ved det ikke, det er jo fiktion. Men hvilken fryd at læse.