Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Tomas Bannerhed: Ravnene
Oversat af Birgitte Steffen Nielsen
Gyldendal 2013
415 sider
Pris 300 kr.
Hvor er det dog en perle, som Tomas Bannerhed har givet os
som sin debutroman. Den sprudler og lever til trods for at indholdet ofte er
deprimerende. Men der er jo også en grund til, at bogen har fået Augustprisen.
Vi er på et lille husmandssted, som økonomisk lige knapt kan løbe rundt. Der er
et dyrehold, jorden dyrkes, og det er faderen, som må trække det fysiske læs.
Moderen arbejder inde i køkkenet, og der er to drenge på 8 år og 12 år.
Familien har forpagtet dette sted i generationer, og den ældste søn er panisk
for at komme til at skulle gå i faderens fodspor. Klas hedder sønnen, den
mindre bror er Göran. Historien fortælles af Klas. Han er ikke nogen
arbejdshest, men er utroligt godt begavet. Han regner hurtigere end nogen anden,
og så ved han alt om fugle. Han kan kende dem, deres særpræg og kan kende deres
sprog og kald. Kun nødigt arbejder han med på gården. Moderen er en blid
samlende figur i familien, men faderen er indesluttet og tavs samt med et sort
grundsyn. Han får et nervesammenbrud og må indlægges længe, og da han kommer
hjem får han det snart skidt igen. Man lever med i denne bog, med i fuglene,
naturen og personerne, og somme tider bliver det så godt, at man næsten ikke
kan læse mere. Bravo Bannerhed. Mere tak….