Proxy

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

Steffen Jacobsen: Proxy

Lindhardt og ringhof 2019

336 sider

Pris 300 kr.

Steffen Jacobsen har gjort det igen – skrevet er klassisk thriller, en page turner med nogle interessante personer. Centralt står Tanya Nielsen, en ung politiefterforsker, som sammen med en arrogant og berygtet ældre politimand, der kører Jaguar og ryger nærmest uafbrudt, skal opklare to mord i Holbæk, en kvindelig terapeut og en praktiserende læge. De to dræbte har et fælles forhold til en handikappet 17-årig pige, som sidder i kørestol og skal mades gennem en sonde ind i maven. Pigen og hendes mor har søgt talrige læger og specialister, men ingen kan sige hvad hun fejler. Pigens mor er en smuk men led kvinde, der overvåger sin datter tæt i en gammel apotekergård. Pigen er forelsket i en ung tabertype med kriminelle tilbøjeligheder, der kommer og besøger hende, han planlægger at stikke af med pigen og hendes kørestol, med det er ikke så let. Så går der for alvor handling i historien. Pigens mor skal til Mallorca med en attraktiv tandlæge. Hvordan hun har tænkt sig at få pigen passet, melder historien intet om. Vi skal som læser affinde os med, at sådan er det. Den unge ven vil stikke af med pigen i hans nyindkøbte varevogn, men det viser sig heller ikke at blive let, og så ender det hele i kaos. Steffen Jacobsen er altid god for en spændende bog, og det er denne her også, nærmest en klassisk krimi, en optakt, noget fyldstof og et klimaks. Men spændende det er den. Titlen kan virke mystisk, men den henviser til fænomenet Münchausen by Proxy.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *