Anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Eirik Wekre: Operation høje nord
Oversat af Ilse M. Haugaard
Modtryk 2011
333 sider
Pris 299 kr.
Eirik Wekre er tidligere norsk efterretningsofficer. Han har
skrevet to romaner tidligere, som begge er yderst læseværdige. Det er denne
også. En del af bogen er fakta. Der foregår et stort arbejde med at fordele
havbunden under det arktiske ocean med dets forekomster af olie og gas til de
lande der grænser op til havet. Der er også kræfter, der ønsker havet og havbunden
som en international zone. Evensen, som nævnes i bogen, var norsk
chefforhandler, da Nordsøen blev fordelt og Danmark sov i timen. I disse
faktiske rammer har Wekre nu lavet denne thriller, som har det hele. Helten
hedder Hege Tønnesen, og hun skal redde Norge samtidig med, at hun skal
klarlægge sin brors død, der også er en del af energispillet. Der er mord,
attentater, kidnapning og spænding lige til sidste side, og fællesnævneren for
det hele er energipolitikken. Og jo, thorium er virkelig et interessant emne
for en kernereaktor.