Anmeldt af Eline Andersen
Emilie Schepp: Ni liv
Oversat af Anne Matthiesen
Hr. Ferdinand 2021
345 sider
199,95 kr
Læsernes krimifavorit i Sverige. Og absolut én af mine favoritter. Denne 6. roman i serien om anklageren Jana Berzelius, skuffer på ingen måder. Her kastes læseren ud i et formidabelt miks af bandekriminalitet og originalt plot.
Vi starter på youtube, som så mange andre også gør. Her lægges en video op af et bandemedlem med et bombebælte på. Han blæses i småstumper. Armand Muric er medlem fra banden Komados. Han bliver det fjerde offer fra samme bande, og det svenske politi arbejder ud fra tesen om, at mordene hænger sammen.
Når man som jeg har slugt de forrige fem krimier, så er persongalleriet velkendt på den gode måde. ‘Ni liv’ både velskrevet og med et realistisk plot. Faktisk synes jeg, at ’Ni liv’ er en bedre krimi end de forrige, fordi plottet er stærkere end nogensinde. Jeg både tror og håber på, at Emilie Schepps forfatterskab har mere end 6 og også gerne langt flere end 9 liv. Og det vil jeg glæde mig til.