Mytteri på Bounty

Anmeldt af Ib Ahnfeldt

bounty

Charles Nordhoff & James Norman Hall: Mytteri på Bounty

Oversat af Aage Heinberg

Bechs forlag 2016

308 sider

Pris 150 kr.

Bounty var et transportskib, der i 1787 sejlede til Tahiti for at indsamle brødfrugttræer. På vejen hjem fra Tahiti kaprede skibsmandskabet skibet og satte kaptajn Bligh ud i Stillehavet i en stor robåd sammen med 18 andre søfolk. Historien er skrevet flere gange, og den er også filmet, men de forskellige udgaver er ikke ens. I denne udgave var kaptajn Bligh en ekstremt brutal og psykopatisk sadist, og vores helt, Fletcher Christian, der var tredjekommanderende på Bounty, var nok streng men dygtig og retfærdig. Christian var hovedmanden i mytteriet, han havde en del af mandskabet med sig, men der var også folk der ikke tog del i mytteriet. Nogle af dem kom med Bligh ud i båden, men andre kunne ikke få plads her. Bounty vendte tilbage til Tahiti, hvor folkene havde trivedes godt, flere havde giftet sig og fået børn. Disse blev på Tahiti, men Christian sejlede væk i Stillehavet og blev aldrig fundet i live. Men der kom en båd fra England, og mandskabet fra Bounty blev arresteret. De skulle nu hjem til England, og fandtes de skyldige i mytteri, skulle de hænges. Det lykkedes Bligh at overleve livet på havet i den lille båd, han var rasende og anklagede alle fra Bounty for at være mytterister. Selvfølgelig kom der en retssag, hvem havde deltaget i mytteriet og hvem ikke. Vi følger sømanden Byam, som ikke var mytterist, men han havde ingen til at tale for sig. Der er andre udgaver af hændelsen, hvor Bligh beskrives som en fair og god mand, så det er ikke til at sige, hvad der passer. Historien her er i alle tilfælde spændende, og man mærker ikke, at den er skrevet i 1932.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *