Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Fredrik Backman: Min mormor hilser og siger undskyld
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild
People’sPress 2015
462 sider
Pris 300 kr.
Backman fik sin debut: En mand der hedder Ove i 2012, og den var formidabel. Så fulgte Britt- Marie var her, og jeg læste den med glæde. Hvad har vi så her? En varm bog om en mormor, der er en gammel Pippi Langstrømpe. Hun var oprindelig kirurg og rejste til alle verdens brændpunkter for at redde liv. Nu er hun 77, ryger som en skorsten, kører bil uden kørekort og render nøgen rundt i lufthavnen i protest mod deres sikkerhedscheck. Hun er selvfølgelig mormor for nogen, nemlig Elsa, der er næsten otte år gammel, men som er utrolig gammelklog og velbegavet. Mormor opfinder et eventyrunivers, hvori der er seks kongeriger, det, vi hører mest om, er riget i Landet Næsten Vågen som hedder Miamas. Der er der væsener, som vi slet ikke kender, men mormor gør dem levende for Elsa. Elsa bor i en etageejendom, hvor mormor også bor. Vi møder alle dem, der er i opgangen nærmest som karikaturer, og de er vidt forskellige. Blandt andre møder vi Britt-Marie og hendes Kent igen. De kan ikke sammen i denne opgang, men Elsa gør en forskel. Hun bliver venner med dem alle og finder ud af, at de har en fælles forbindelse til mormor. Jeg synes, det er en dejlig bog, fuld af fantasi og morsomme episoder, men den er ”løsere” komponeret end Ove og Britt-Marie. Jeg spørger mig selv, hvem den henvender sig til. Egentlig vil børn også nok nyde den som højtlæsning, og barnlige sjæle (som jeg) skal bare gå i gang.