Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Andreas Altmann: Min fars lorteliv, min mors lorteliv og min egen lortebarndom.
Oversat af Nanna Lund
Forlaget Republik 2015
265 sider
Pris 269 kr.
Andreas Altmann er fra Oberbayern, og han blev i 1974 uddannet skuespiller. Siden blev han rejseskribent og har lavet flere rejsebøger. Nu har han så taget bladet fra munden og beskrevet sin barndom. Faderen kom hjem fra krigen, hvor han havde været i SS, som en skadet, psykopatisk mand. Det gik ud over moderen og blandt de fem børn især Andreas. Udadtil var han anset, han forhandlede religiøst tingeltangel så som rosenkranse, men på hjemmefronten var han ekstremt voldelig. Børnene skulle jo passe skolen, men derudover også hjælpe til i butikken. Der skulle ikke meget til, før den var gal. Så var der tørre tæsk, og straffearbejde, så det var umuligt for Andreas at passe sin skole. Moderen indrettede en hule til sig selv, hvor hun mente at kunne være i fred for manden, men den gik ikke, hun skulle lade nøglen sidde i døren udvendig, så han kunne kontrollere, at hun var der. Det endte med at hun stak af hjemmefra. Det meste af bogen handler om volden i hjemmet, og det er sørgelig læsning, man spørger sig selv, er der virkelig nogen, som er sådan? Var det krigen og alle grusomhederne ved fronten, der gjorde manden til voldspsykopat? Kan man overhovedet finde på noget, der kan undskylde ham? Jeg kan ikke. Men det endte jo alligevel godt for Andreas. Han kunne lide at rejse og bekrive, hvad han så, og han var god til det. Bogen er godt skrevet, og det er en bog, man skal læse hvis man trænger til lidt sortsyn midt i hverdagens jubelidioti.