Anmeldt af Eline Andersen
Lars Fomsgaard: Lær at styre dine tanker og følelser
Brug hjernen bedre 2023
268 sider
199,95 kr.
Det kan være nærmest invaliderende, når man bliver kørt over af et tankemylder. Ja, man kan jo nærmest blive – eller nej – ikke nærmest – jeg bliver i hvert fald stresset og træt af tanker, der springer hid og did. Lars Fomsgaard leverer her en god manual til, hvordan jeg og andre læsere kan lære at styre både tanker og følelser.
For hvad er en følelse? En tanke? Hvordan opstår de? Og hvordan bruger man hjernen bedre? I stedet for det omvendte. Fomsgaard bygger sin bog på mange og troværdige forskningsresultater og leverer dem i en form, så selv jeg kan være med.
Bogen giver et indblik ind i, hvordan man bliver bedre til at forstå, lære og styre tanker og følelser, så de ikke tager kontrollen og drejer i en negativ retning.
Den bog, TÆNKER jeg, at jeg bliver nødt til at læse igen – måske ikke fra ende til anden, men bruge nogle af de teknikker, som også er del af bogen. Jeg FØLER, at der er noget mere at hente ved genlæsning 😊