anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup
Kjetil Try: Lad de små børn komme til mig
Oversat af Morten Visby
People’sPress 2013
366 sider
Pris 100 kr.
Kjetil Try er nordmand, og de har tradition for at skrive
solide krimier. Dette er en sådan. En skuespiller forsvinder, og i hans
lejlighed findes beviser på, at han er myrdet. Lidt senere går det ud over en
nonne, og til slut forsvinder et nyfødt barn. Hænger de tre hændelser
sammen? Efterforskningen står længe i stampe – for længe, men så begynder der også at ske noget. Plottet er makabert og usandsynligt, men OK, man hænger på, for det er alligevel spændende og godt skrevet. Kriminalkommissæren hedder Lykke, og han er fiffig nok, da det kommer til stykket. Ham kommer vi nok til at høre mere til, og han skal være
velkommen.