Anmeldelse af Eline Andersen
Paula Hawkins: Kvinden i toget
Oversat af Steffen Rayburn-Maarup
Gyldendal 2015
398 sider
Pris: 299,95 kr
Ualmindelig velsmurt femikrimi. Det er Hawkins ”Kvinden i toget”. Hawkins sætter et plot på skinner og følger op med billettering undervejs. Kvinden i toget er den Rachel, som er midt i 30’erne. Hun er ved at drikke sig ihjel og tager hver dag toget ind til London, for at lave ingenting. Hun er blevet fyret for sit alkoholmisbrug, hvilket hun har valgt ikke at fortælle hverken veninde eller moder.
Rachel er helt til rotterne og så langt ude, at hun generer ex-manden Tom i hans nye ægteskab. Men hver dag kører hun med toget forbi rækken af huse, hvor også ex-manden stadig bor. I et af de andre huse er der også et par. Bag togruden begynder Rachel at digte historien om det perfekte par i det lille hus ved jernbanen. Hun navngiver dem Jess og Jason. Jason tager på arbejde om dagen, Jess hygger rundt derhjemme. Men så en dag har Jess besøg af en mand, som ikke er hendes mand, og så med et forsvinder hun og bliver væk. Jess og Jason er naturligvis i virkeligheden slet ikke Hr og Fru J.
Spørgsmålene hober sig op på skinnerne i krimien: Hvad er det for mænd, kvinder gifter sig med? Kender vi dem, vi gifter os med? Og dem vi flirter med? Kender vi vores egne forestillinger om mand og kvinde? Om ægteskab og parforhold? Hvornår er karrieren vigtigere end kærligheden?
Det er gammelkendte spørgsmål, som i toget mod plottet får en finurlig drejning og bliver skellettet til en virkelig god portion underholdning. Hawkins krimi er fyldt med kvindestemmer, som hver giver deres fortælling og udlægning af motiver og mål. Ret tidligt havde jeg et bud, hvor endestationen ville være for ”kvinden i toget” men det gjorde ikke rejsen kedelig – tværtimod. Jeg kan kun anbefale at indløse billet til et tur i toget.