Ind i vildmarken

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Jon Krakauer: Ind i vildmarken

Lindhardt og Ringhof 2008

230 sider

Pris 69,95 kr.

 

Denne lille bog er en fascinerende fortælling om en ung mand, Chris McCandless, som i 1992 drog ind i vildmarken i Alaska. Han havde givet sin lille formue til en fond mod sult og brændt sine kontanter. Fire måneder senere fandt man hans opløste lig. Chris havde netop taget en universitetsgrad, han kom fra en velstående familie og han var både musikalsk og havde venner.

 

Fortællingen er stykket sammen af Chris egne dagbogsoptegnelser samt de beretninger, som folk, Chris mødte på sin tur, kunne bidrage med. Desuden væver forfatteren sine egne bjergbestigningsoplevelser som ung ind i fortolkningen af Chris historie. Chris passede ikke ind i forestillingen om det typiske vildmarksoffer. Selvom han var ubesindig, uskolet i hvordan man begår sig i vildmarken og uforsigtig på grænsen til det dumdristige, så var han ikke inkompetent – han ville ikke have overlevet i 113 dage, hvis han havde været det.

 

Med denne bog bliver man nødt til at reflektere over sin egne vildmarksdrømme og fremmedhed overfor naturen. Læs den i haven – der hvor katten jager musen – og hold havedøren åben.

Opbrud og oprør

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Ayaan Hirsi Ali: Opbrud og oprør

Jyllands-Postens Forlag 2008

352 sider

Pris 249 kr.

 

Dette er en biografi om en barsk og meget fremmed opvækst som troende muslim i bl.a. Somailia og Kenya. Forfatteren Ayaan beskriver livet, som det leves i en kultur, hvor specielt kvinder holdes nede af mænd men også holder hinanden nede. Det er skrap læsning! Og det er svært at fordøje så mange – i min optik – urimeligheder i islams og Allahs navn. Men læseren lærer også om følelser og kærlighed, tabuer og myter i en helt anden verden end vores europæiske.

 

Opbrud og oprør berører og vedrører – uanset om man er mand eller kvinde – og det burde være obligatorisk pensum i en hver dansk læsers bogkanon.

 

Ayaan blev kendt, da hun sammen med den nu myrdede hollandske filminstruktør Theo van Gogh lavede den islamkritiske film ”Submission Part !”. Hun har tidligere udgivet essaysamlingen Jeg anklager. (2005)

 

Læs også anmeldelse af Under en strålende sol

Mands minde, Riber ret, Noget nær

Anmeldt af Benedicte Ellekjær
 
 

Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Mands minde, 1999, Riber ret, 2001, Noget nær, 2006.

Gyldendal.

176 sider, 216 sider, 256 sider

Pris 139 kr. 139 kr. 129 kr.

 

Hans Edvard Nørregård-Nielsen (f.1945) er magister i kunsthistorie og siden 1988 formand for Ny Carlsbergfondets direktion. Han har en lang række udgivelser bag sig, eksempelvis bøger om dansk guldalder og væsentlige kulturpersonligheder fra den tid. Med sine tre prisbelønnede erindringsbind: ”Mands minde”, Riber ret” og ”Noget nær” er han blevet folkeeje, og når han holder foredrag, trækker han fulde huse. Hans Edvard Nørregård-Nielsen er en unik fortæller og i liga med Johannes Møllehave. I sine erindringer beskriver han personer og steder med sin karakteristiske lidt søvnige årvågenhed som om, han lidt fortumlet rækker ud efter ordene. Han har samme kadence i sine sætninger, som når han taler, en sindig langsommelighed, som forlener det skrevne med ægte tilstedeværelse. Selv har han i et interview udtalt, at han tænker med sanserne, og det mærkes i disse erindringer, der er fyldt med lugte, lyde, lys, dufte og en mangfoldighed af bitte små detaljer. I ”Mands minde” fortæller han om opvækstårene i Vestjylland i 50’erne, om sin arbejdsomme slider af en mor og en far, der var en drømmer, og som byggede det ene luftkastel efter det andet. Det sled på ægteskabet, og reelt var det moderen, der forsørgede lille Hans Edvard og hans tre søskende. Overalt mærker man forfatterens drift mod at forstå alt, hvad hører mennesket til, men i forholdet til faderen bliver tonen indimellem skarp. Det har været et kors at have en sådan fader og ægtemand. 

I ”Riber ret” skildrer forfatteren sine ungdomsår i Ribe i 60’erne. Hans Edvard kommer i gymnasiet, og beskrivelsen af lærerstaben og hele ånden på Ribe Katedralskole er en historie om intellektuelt hovmod, manglende pædagogik og empati, social forskelsbehandling og andre rare ting. Men der er en person, som kan lyse al mørke op, og det er hans elskede Regitze, der bliver hans første kone og gift med ham i 22 år. Vi følger de to forelskede gennem gymnasietiden, og hele det ungdommelige følelsesregister udspilles i kampen for kærligheden og at komme overens med, hvem man selv er. Forfatterens elskede Ribe skildres med en elegisk inderlighed: ”Om sommeren kan morgenstunden hvælve sig sådan over Ribe, at det ser ud, som lå byen under sin egen lyskuppel. Så strækker og rækker alt levende sig mod solen, oppe fra lindetræerne udråber tyrkerduerne fromt og lydeligt deres ”Du gode gud, du gode Gud”, og alt er så pænt på plads i sin krans af grønt”. Det sidste bind af erindringerne ”Noget nær” fortæller videre om parret Regitze og Hans Edvard, som bosætter sig i København og begynder at studere henholdsvis til sygeplejerske og præst. Der er forjættende beskrivelser af kæresteparrets glubende livsappetit på det københavnske natteliv. Og der er mere prosaiske skildringer af dagligdagen og parrets kamp for at tjene til studierne gennem ofte ret specielle jobs, hvilket giver forfatteren lejlighed til at beskrive forskellige miljøer og noget aparte mennesker. Det gælder for alle tre bind, at de er fremragende tidsbilleder af et Danmark, der forvandler sig fra et landbrugsland til et industriland. De menneskelige omkostninger står uforskønnet på siderne. Ved vejs ende, efter at have fulgt forfatterens liv tæt, sidder man tilbage med en følelse af vemod. For kærligheden mellem Regitze og Hans Edvard måtte give op. Kærlighedens mirakel og forlis. Men – som forfatteren skriver til sidst – ”Man kan altid finde noget at glæde sig over. Værre er det ikke”.    

 

Storyteller – En biografi om Jørgen Poulsen

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

 

Jesper Strudsholm: Storyteller – en biografi om Jørgen Poulsen

People´s Press 2007

251 sider

Pris 249 kr.

 

Denne biografi er skrevet FØR alt det her med, at Jørgen Poulsen røg i medieuvejr i forbindelse med sit opstilling til folketingsvalg og afgang fra Dansk Røde Kors som generalsekretær. Og kan man så læse denne bog med samme udbytte som før? Ja! Helt bestemt. Jeg læser i denne biografi, at vi har med et menneske at gøre, som specifikt bruger storytelling i sit virke – om det så gælder journalistikken på DR eller som generalsekretær for Dansk Røde Kors.

 

Poulsens biografi er skrevet af Jesper Strudsholm, som formår at tegne et billede af en ambitiøs mand med evne til at formidle sit stof. Det er en god bog – som giver stof til eftertanke: Hvor langt kan man tillade sig at gå i sandhedens tjeneste? Hvor meget kan man tillade sig at forme sandheden for en god sags tjeneste og for sin egen vindings skyld?

 

Du som er i himlen

Anmeldt af Eline Andersen

 

 

Morten Sabroe: Du som er i himlen

Politikens Forlag 2007

248 sider

Pris 249 kr.

 

Du ved, når det er godt. Denne her erindringsroman, som Morten Sabroe har skrevet, er god. Enklere kan det ikke skrives. Sabroe kan skrive – han skriver præcist, klart og humoristisk om sit opgør med sin egen moder. En mor, som han hader og elsker, tiltrækkes af og frastødes af – og tilgiver mens han skriver.

Bogen bliver til i New York, hvor forfatteren er taget over for at skrive en biografi om Hillary Clinton. Hillary bliver nøglen til hans rejse mod og fra sin egen mor.

Sproget er poetisk og meget klart. "Dem, man elsker, begraves bedst i hukommelsen" – det er en sætning, som forfatteren stjæler fra en patolog og gør til sin. Jeg stjæler Sabroes sætning: ”Han skriver hende ned fra korset og op i himlen, for når han skriver, er han Gud.”

Vi ses i morgen- en pårørendes beretning

Anmeldt af Eline Andersen
 
 

Eva Jørgensen: Vi ses i morgen – en pårørendes beretning

Rosinante 2007

233 sider

Pris 249 kr.

 

Dette er en hudløs stærk skildring af Eva Jørgensen, som fortæller om, hvorledes hun i løbet af blot ét enkelt år både blev gift, mor og enke. Eva Jørgensen, en kendt tv-journalist, mister sin mand efter sammen med ham at have haft døden tæt ind på livet. Hendes mand får konstateret ALS, en aggressiv form for sklerose.

Eva Jørgensen skriver i et kortfattet men dog meget poetisk sprog om følelserne, angsten, hadet og kærligheden til livet. Hun formår at fortælle sin historie på en måde, så man som læser sidder tilbage med en klar oplevelse af at kunne forstå hendes skildring med hjertet. Og det er, synes jeg, en forfatters største udfording – og når det lykkes, kan jeg blot sige, at DET er en god bog.

 

Bogen er hurtigt læst, men den fordøjes langsomt. Først og fremmest fordi den handler om det at  være pårørende til et menneske med en dødelig sygdom.  Eva Jørgensen skriver selv i sit forord: ”Det er en rolle, som kræver tilgivelse. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Den sværeste at tilgive er én selv”

Under morbærtræets skygge

Anmeldt af Eline Andersen
 
 
Mustafa Can: Under morbærtræets skygge
Modtryk 2007
260 sider
299 kr
 
Kender du det: Man har læst en smuk bog fuld af slående og poetiske beskrivelser og så står man der, som et umælende fæ, der hverken kan sige bu eller bæ? Sådan har jeg det lige nu. Under Morbærtræets skygge er så smukt fortalt, at jeg uden tvivl vil famle i skyggerne efter ord for at anmelde den. Bogens fine beskrivelser af kærligheden til en mor, der som kurder udvandrer til Sverige for at give sine overlevende børn en chance for livet – bogens præcise skildringer af sønnens skam over sin kurdiske mor og skyldfølelse over sin skam – bogens nerve kan bedst beskrives af forfatteren selv – derfor vil jeg lade denne anmeldelse fyldes af citater fra bogen i håb om, at mange flere får lyst til at sætte sig i skyggen og lade frugterne af livets træ mætte læsningen:

Mustafa Can skriver bl.a.: ”Hvor mange gange har jeg ikke forsøgt at gribe efter ledetråde til mors liv uden at få andet end korte fortællinger, som undertiden forvirrer mere, end de forklarer. I min stræben efter at udspørge hende står jeg tit tilbage med en følelse af håbløshed. (..) Hvem er  du, mor? Hver gang jeg stiller spørgsmålet, betragter hun mig med forbavselse, inden hun svarer: Jeg er din mor, hvem skulle jeg ellers være?”

Mustafa fortæller om moderens sygdom og død: ”Kære mor, jeg kysser dine hænder og hviler mit hoved i dit skød, mens du sidder der i skyggen af morbærtræet og den himmelske fred. (…) Først vil jeg fortælle dig, at en ven i går sagde til mig, at døden ikke er en tilintetgørelse, men at de døde lever videre som planter i erindringen hos dem, de kendte. Du lever helt sikkert videre i min erindring! Men alligevel, mor: Din død har virkelig tilintetgjort noget i verden, noget hos mig, i mig. Du var for mig det mandeltræ, der stadig knejser på bakken bag vores hus i landsbyen.”

Mustafas kærlighed til sin mor blomstrer og giver liv til livet – giver lyst til at læse og leve.